Flere indgangsvinkler

Der er flere indgangsvinkler til at anvende PenTack® forsegling.

Først og fremmest kan PenTack® anvendes som præventivt vedligehold af den eksisterende belægning. I den forbindelse er det afgørende, belægningen lever op til de kriterier, der bliver nævnt under menuen "Hvor anvendes PenTack®". Det vil sige, at der er tale om en udtørret belægning med mørtel- og stentab samt enkelte rivninger og revnedannelser.

I sådanne tilfælde kan man opnå et rigtigt godt resultat, hvor man forlænger levetiden. Og tilmed er det en økonomisk fordelagtig løsning, der vil frigive midler til andre løsninger.

Derudover kan PenTack® også anvendes som forbehandling 1 til 2 år forud for et planlagt nyt slidlag eller OB belægning. Fordelen er her, at belægningen er blødgjort og fleksibel, således den nye belægning ikke revner eller taber sten før tid.

En belægning er ikke bedre end den bund, den bliver lagt ud på.

Skanska Eshacold A/S har stor erfaring med begge løsninger, og vi står naturligvis meget gerne til rådighed med referencer og uddybende bemærkninger.

; Skanska Eshacold A/S on LinkedIn